ForsideRejseguidesSådan får du internet, når du lander på ferien
google maps

Ferie er fantastisk – men det er måske også det tidspunkt, hvor vi faktisk har mest brug for vores internet på telefonen.

Vi skal finde vej med Google Maps, kunne ringe til ambassade, hvis der sker noget og kunne finde hinanden i en by, ingen kender.

Teleselskabet 3 er begyndt at tilbyde de samme vilkår for din mobiltelefon som hvis du var hjemme. Det betyder, at SMS’er, opkald og i nogle lande endda også data ikke koster mere, end hvis du var hjemme. Listen med de gode vilkår er dog stadig begrænset og da slet ikke udenfor Europa.

Her har du brug for et andet trick – og det kan jeg give dig her.

Internet med nyt SIM-kort

I de fleste store lufthavne er det i dag muligt at købe SIM-kort, når du lander.

Tag din smartphone og skift dit eget SIM-kort ud med det, du lige har købt i stedet. Sørg blot for at du køber et SIM-kort med et par hundrede kroners data på. Det bør købe dig mange hundrede megabyte.

Med den mængde er du fint klar til at tage hele ferien, så længe du ikke streamer video, musik eller deler internettet med din computer – til at finde vej med Google Maps, finde telefonnumre og chatte med WhatsApp er det rigeligt.

Træerne vokser ikke ind i himlen – internethastigheden er begrænset, når du køber SIM-kort i et andet land. Det er de færreste lande, især udenfor Europa, der har samme udmærkede dækning som i Danmark. Undertegnede har et Telia-abonnement, der giver adgang til 4G-streaming i det meste af landet. Det er svært at hamle op med.

Men som nævnt – til Google Maps er det alt, du har brug for!


Kommentarer

Sådan får du internet, når du lander på ferien — Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *